Senfølger efter seksuelle overgreb – En introduktion til socialarbejdere og sundhedspersonale

Trans, Kirsten (2018): Senfølger efter seksuelle overgreb. En introduktion til socialarbejdere og sundhedspersonale. Frydenlund.

Gennem teori og cases kombineret med praktisk erfaring fortælles, hvordan ansatte i sundheds- og socialsektorerne bedst kan hjælpe de, der lider af senfølger efter seksuelle overgreb.
Forfatteren problematiserer den organisatoriske opdeling mellem social- og sundhedssektorerne, da mennesker med senfølger kan have svært ved at få den rette hjælp, hvis de betragtes fra enten et socialt perspektiv eller ud fra en psykologisk forståelse. Der er behov for, at man i langt højere grad forstår og hjælper mennesket i en kombineret social og psykologisk indsats.

»Bogen er overkommelig i omfang og udviser et højt fagligt niveau. Forfatteren […] insisterer på, at det enkelte menneske må og skal mødes, høres og støttes ud fra individet selv. […] Alt i alt kan bogen anbefales som en rigtig god introduktion til fagfolk, som ønsker at hjælpe mennesker med senfølger videre med en bæredygtig livsvej.«
Jeanne Wurm Bruun, aktiv i Midtjysk Spor

Link til bog