Mange borgere i bostøtte bærer på erfaringer med seksuelle overgreb, som kan komme til udtryk som fx angst, skam, relationelle vanskeligheder eller rusmiddelbrug. Fefeo’s samtalemodel giver fagpersoner en ramme til at tage hul på det svære – med respekt for både borgerens grænser og faglig rolle.
Senfølger kan udvikles i form af psykiatriske lidelser, misbrug, manglende netværk eller tilknytning til arbejdsmarkedet og evt. en marginalisering i social udsathed.
Fagpersoner står ofte i relationer, hvor netop disse reaktioner bliver synlige – men mangler tryghed og metode til at tage hul på det svære.
Vores kurser giver viden om senfølger og introducerer Fefeo samtalemodellen: et konkret, pædagogisk redskab til samtaler, der skaber mening og tryghed – uden at overskride faglige eller etiske grænser.
Undervisningen kombinerer formidling, refleksion og praktiske øvelser – og afsluttes med en supervisionsdag.
Kurset består af 2 undervisningsdage og 1 opfølgende supervisionsdag.
Alle deltagere modtager kursusbevis.