Mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb lever ofte med dybe spor – psykisk, kropsligt og socialt. Mange oplever at stå alene med deres reaktioner og har svært ved at finde en behandling, der matcher kompleksiteten i deres livssituation.
Selvom behovet er stort, findes der kun få specialiserede indsatser – og for få behandlere med den nødvendige viden og træning.
Denne efteruddannelse er for dig, der som psykoterapeut eller psykolog ønsker at fordybe dig fagligt og være med til at løfte et område, hvor mange stadig står uden tilstrækkelig kvalificeret hjælp.
Efteruddannelsen giver dig et solidt fagligt fundament og praksisnære redskaber til at arbejde med senfølger efter seksuelle overgreb. Du opnår en nuanceret forståelse af, hvordan traumer påvirker identitet, relationer og livsudfoldelse, og hvordan du som terapeut kan støtte klienten i at finde mening, sammenhæng og retning.
Du får bl.a.:
Efteruddannelsen styrker din evne til at møde klienter med overgrebserfaringer med større faglig sikkerhed, respekt og nuanceret forståelse. Du bliver bedre til at identificere senfølger. Uanset om du arbejder i privat praksis, en offentlig kontekst eller en frivillig organisation, vil du kunne integrere din viden og dine metoder direkte i det terapeutiske rum.
Traumer sætter sig ikke kun i tanker og fortællinger. De påvirker også kroppen, relationerne og evnen til at være i kontakt med sig selv og andre. Derfor integrerer vi både psykologiske og kropsterapeutiske tilgange i undervisningen.
Vores tilgang bygger på flere teorier, men vi inddrager især på tre centrale retninger:
Neuroaffektiv udviklingspsykologi (Susan Hart), der forbinder følelsesmæssig udvikling med hjernens modningsniveauer og relationsdynamikker.
Somatic Experiencing og kropsbaseret traumeforståelse (Peter Levine), hvor sansning, kropsbevidsthed og forankring er nøglebegreber i reguleringen af traumer.
Mentaliseringsteori (Peter Fonagy og Anthony Bateman), der sætter fokus på evnen til at forstå egne og andres mentale tilstande og reaktioner, og hvordan den evne kan brydes ved traumer, men kan genopbygges under tryghed og hjælp til indsigt – som i det terapeutiske rum.
Gennem undervisningen udbygges din forståelse af, hvordan tilknytning, kropslig opmærksomhed og mentalisering spiller sammen i arbejdet med traumer. Du får styrket din evne til at integrere disse perspektiver i praksis med både teoretisk overblik og sanselig tilstedeværelse, så du kan støtte klienter i at genetablere selvfornemmelse, nærvær og tryg kontakt.
Uddannelsen strækker sig over 12 måneder og består af 10 moduler, som hver består af en sammenhængende lørdag og en søndag. Undervisningen foregår lørdage kl. 10.00–17.00 og søndage kl. 10.00–16.00.
I undervisningen veksles mellem teoretisk oplæg, øvelser og supervision både i plenum og i grupper. Du får mulighed for at bringe egne erfaringer i spil, og vi arbejder ud fra cases.
Har du deltaget i minimum 80 % af uddannelsen, kan du blive certificeret.
Du får udleveret en opgave, som du eller din gruppe besvarer skriftligt og fremlægger på modul 9. Formålet er at:
Efteruddannelsen ledes af Kirsten Trans og Helle Theede, der begge har mange års erfaring med traumebehandling, undervisning og fagligt udviklingsarbejde inden for området seksuelle overgreb og senfølger.
Læs mere om underviserne her
Gæsteunderviser: Mimi Strange
Børnepsykolog og stifter og direktør for Januscentret. Specialist i arbejdet med seksuelt udsatte og udøvende børn og unge. En af årtiers anerkendte specialister i feltet.
Kirsten Metha-Marie Trans
Kirsten er psykoterapeut, MPF og sociolog og medstifter af Fefeo. Hun har i mere end 25 år arbejdet med mennesker, der lever med senfølger efter seksuelle overgreb – som behandler, underviser, leder og forfatter. Kirsten har bl.a. skrevet bøgerne Senfølger efter seksuelle overgreb og Hvad ingen så, og hun har været en drivende kraft i at udvikle både praksis og politik på området. Hun kombinerer dyb psykodynamisk indsigt med et nænsomt blik for identitet og mening i det terapeutiske arbejde.
Helle Evy Theede
Helle er psykoterapeut MPF, pædagog, diplom i ledelse og erfaren underviser. Hun har arbejdet med traumebehandling og ledelse i CSM (Center for Seksuelt Misbrugte) og Barnets Blå Hus. Helle er optaget af relationel identitet og etik i terapeutiske rum, og hendes undervisning balancerer faglig tyngde med praksisnær formidling. Hun er desuden Formand i KKE (Klagenævnet for Kvalitet og Etik) ved Dansk Psykoterapeutforening.
Uddannelsen følger etiske retningslinjer for psykoterapeutisk praksis. Vi tilstræber et respektfuldt og trygt læringsmiljø, hvor deltageres erfaringer og refleksioner mødes med ligeværdighed og fortrolighed.
Når du tilmelder dig uddannelsen, indsamler vi oplysninger som navn, kontaktdata og faglig baggrund. Disse bruges udelukkende til administration af uddannelsen og opbevares fortroligt i overensstemmelse med GDPR og databeskyttelseslovgivningen. Dine oplysninger videregives ikke til tredjepart og slettes senest 6 måneder efter endt forløb. Ved spørgsmål om dine data, henviser vi til vores persondatapolitik Fefeo’s hjemmeside.
Lykkehjem, Faaborgvej 409, 5250 Odense SV
Pris: 36.000 kr.
Ved tilmelding senest 1. juli 2026: 33.000 kr.
Ratebetaling:
Priserne er ekskl. moms.
Betalingsbetingelser og afmelding
Ved tilmelding modtager du en faktura med enten det fulde beløb eller første rate. Uanset betalingsform skal beløbet (eller første rate) være indbetalt senest 30 dage før første undervisningsmodul.
Tilmeldingen er bindende. Ved framelding senere end 30 dage før uddannelsesstart tilbagebetales deltagerbetalingen som udgangspunkt ikke, da vi planlægger og reserverer pladser ud fra det samlede deltagerantal. Ved uforudset frafald undervejs kan vi i visse tilfælde tilbyde en individuel ordning.
Bruttolønsordingen
Det er muligt at få efteruddannelsen finansieret via en bruttolønsordning. Ved en bruttolønsordning betaler din arbejdsgiver for uddannelsen, og beløbet fratrækkes din bruttoløn over en aftalt periode.
Er du selvstændig?
Som selvstændig psykoterapeut vil du som regel kunne fradrage udgiften til efteruddannelsen som en driftsomkostning i din virksomhed.
Der er plads til 20 deltagere på holdet.
Send ansøgning via formular her.
Spørgsmål? Skriv til kontakt@fefeo.dk eller ring på 30 25 38 62