Professionsuddannelser

Fefeo tilbyder fagligt funderet og praksisnær undervisning til studerende på landets professionshøjskoler.

Vores forløb tager udgangspunkt i den virkelighed, som fagprofessionelle møder: børn og voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb – og som sjældent fortæller det højt.

Vi bidrager med viden om overgreb og senfølger, og vi formidler konkrete redskaber til samtaler, der skaber tryghed og mening – både for borger og fagperson.

Undervisningen bygger på erfaringer fra praksis, samarbejde med fagfolk og undervisning på en række professionsskoler og indsatsinstitutioner og -centre.

Alle forløb tilpasses det enkelte hold, niveau og uddannelsesretning.

Undervisningsdag: Voksne med senfølger efter seksuelle overgreb

Når tavshed bliver til mistrivsel – og faglighed kan gøre forskellen

Undervisningen giver de studerende indblik i, hvordan senfølger viser sig i voksenlivet – psykisk, socialt og relationelt – og hvordan man som fagperson kan være med til at skabe håb, tillid og forandring. Der arbejdes med både faglig viden og pædagogiske redskaber, herunder Fefeo samtalemodellen.

Varighed: 1 dag (6 lektioner)
Målgruppe: Professionsskoler – studerende på socialrådgiver-, pædagog- og sygeplejeuddannelsen

Undervisningsdag: Seksuelle overgreb mod børn og unge

Fordi børn har brug for fagpersoner, der ser og handler

Undervisningen klæder de studerende på til at genkende tegn på overgreb, forstå barnets reaktioner og handle fagligt og omsorgsfuldt – med blik for både det menneskelige og det juridiske ansvar. Dagen giver også indblik i samarbejde med myndigheder og introducerer Fefeo samtalemodellen.

Varighed: 1 dag (6 lektioner)
Målgruppe: Professionsskoler – studerende på pædagog-, lærer-, sygepleje- og socialrådgiveruddannelsen

Alle oplæg og undervisningsdage tilpasses niveau og studieretning. Kontakt os gerne for dialog.