Langvarige og fastlåste jobcenterforløb kan skyldes senfølger fra overgreb. Smartere indsats kan frigøre op mod 3 milliarder kroner i kommunerne.
En del af de borgere, der sidder fast i længerevarende og komplekse jobcenterforløb, kan være fastlåst, fordi de lever med senfølger efter seksuelle overgreb i barndom og ungdom. Det er hovedpointen i en ny analyse fra Fefeo: Mennesker med svære traumer i beskæftigelsessystemet.
Ifølge Fefeo rammer standardiserede indsatser ofte ved siden af for borgere med traumebelastning: Krav, kontrol, skift og uforudsigelighed kan udløse traumereaktioner, øge undgåelse og gøre det sværere at fastholde fremmøde og progression. Resultatet kan blive gentagne afklaringsforløb, sammenbrud og lange forløb uden varig effekt, og unødvendigt høje omkostninger for kommunerne.
“Hvis senfølger fra seksuelle overgreb ikke bliver genkendt, risikerer indsatsen at blive en del af problemet. Borgerens reaktioner kan forveksles med manglende motivation, selvom der reelt er tale om traumebetingede symptomer. Derfor foreslår vi, at jobcentre bliver bedre til at identificere tegn på senfølger og sikre visitation til relevant hjælp,” siger Kirsten Trans, direktør i Fefeo.
Reform åbner handlingsvindue
Fefeo peger på, at kommunerne fra 1. juli 2026 får større mulighed for at tilrettelægge kontaktforløb og tilbud mere efter behov og med færre proceskrav. Det giver et praktisk råderum til at indføre et mere traumebevidst spor: mere kontinuitet, færre skift og en tydeligere sammenhæng mellem beskæftigelsesindsats og behandlings-/stabiliseringsbehov.
“Hvis vi vil have effekt for mennesker med senfølger, skal vi ændre rækkefølgen i nogle sager: Først stabilisering og relevant behandling, derefter progression mod uddannelse eller job. Det kræver, at der skabes ro under behandlingsforløb, så borgeren ikke samtidig presses af konstante krav, der kan forværre symptomerne,” siger Mona Kjærulff Hansen, der er rådgiver i Fefeo.
Tre konkrete anbefalinger
Analysen peger på tre spor, der kan gøre indsatsen mere præcis og reducere fastlåste forløb:
- Kortlægning
En national undersøgelse af, hvor stor en andel af borgere i lange jobcenterforløb, ressourceforløb og på førtidspension der lever med senfølger efter vold og seksuelle overgreb – erkendte eller uerkendte. - Visitation til rette hjælp
Mulighed for traumescreening ved manglende progression og sikker adgang til specialiseret hjælp som en integreret del af indsatsen – så visitation ikke blot bliver en “etiket”, men fører til konkret støtte og sammenhæng. - Ro under behandling
Klare rammer for, at beskæftigelseskrav kan sættes i bero eller tilpasses i perioder med stabilisering og intensiv behandling, så indsatsen understøtter helbredelse og funktionsevne frem for at modarbejde den.
Fakta
Hvorfor bliver forløb fastlåste?
Når traumer og senfølger ikke genkendes, kan standardkrav (hyppige møder, skift, korte frister, sanktionspres) øge stress og undgåelse. Det kan give ustabilt fremmøde, afbrudte forløb og gentagne afklaringer uden varig progression.
Hvad er løsningen?
Traumebevidst praksis i jobcentret handler ikke om behandling, men om forudsigelighed, kontinuitet, belastningsstyring og tydelige visitationsveje til relevant hjælp.
